- Jeg vil være glad på Arsenal-fansenes vegne, hvis de kan fejre Premier League-titlen til sommer. De fortjener det!
Således lyder meldingen fra Mesut Özil, som onsdag valgte at indstille sin karriere som aktiv fodboldspiller.
Den nu tidligere tyske playmaker kan se tilbage på en flot karriere, hvor han blandt andet var forbi klubber som Real Madrid og Arsenal.
I et interview med Marca ser han tilbage på tiden i Arsenal. Opholdet i London-klubben startede godt, men med tiden gik det ned ad bakke. Han har dog stadig følelser for klubbens tilhængerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mine første år var gode. Vi spillede i Champions League og havde et godt hold med en masse store personligheder og en fantastisk manager i Arsene Wenger.
- Da han forlod klubben, ændrede det meget sig for mig. Men jeg har ingen intention om at hælde brænde på bålet.
- Jeg ønsker klubbens fans det bedste, for de har altid været meget støttende over for mig, udtaler Özil til Marca.
Mesut Özil nåede at spille 254 kampe for Arsenal, han bidrog med 44 mål og 79 oplæg.