Anders 'Ank' Asmussen rykker til den italienske Serie C.
Pineto oplyser, at klubben har hentet den 20-årige danske midtbanespiller fra Empoli.
Den 20-årige dansker har underskrevet en toårig kontrakt med den italienske klub, lyder det.
Om skiftet siger Asmussen:
- Jeg er kommet til en seriøs og passioneret klub, som har vist stor tillid til mig. Jeg glæder mig til at komme i gang med træneren og mine nye holdkammerater, så jeg kan betale den tillid tilbage.
- Jeg vil give alt hver eneste dag for at udvikle mig og hjælpe holdet. Jeg kan ikke vente med at tage hul på dette nye eventyr.
Asmussen har i løbet af tiden hos Empoli været på lejeophold hos Rimini og Ghiviborgo.
Han har derudover en fortid hos AC Horsens.


Serie C



































