Mads Valentin har haft god succes på det seneste. For knap to uger siden blev han indkaldt på det danske landshold, og i sidste weekend imponerede han stort for Augsburg, da han lavede mål og assist i klubbens 3-0 sejr over Wolfsburg.
Præstationen medførte, at Valentin kom på Whoscored.coms rundens hold i Bundesligaen.
Nu er der dog skidt nyt for den danske kantspiller. Valentin har testet positiv for corona, derfor er han gået i isolation, oplyser klubben.
Augsburg møder lørdag Bayern München i Bundesligaen, det opgør bliver desværre uden danskeren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Valentin har lige nu gang i sin bedste sæson i Augsburg, siden han i sommeren 2019 skiftede fra FC Nordsjælland til den tyske klub. Han har i denne sæson spillet 25 kampe for Bundesliga-klubben.
— FC Augsburg (@FCAugsburg) April 8, 2022