Australien blev lørdag aften sendt ud af VM i Qatar, da det blev til et 1-2-nederlag mod Argentina i ottendedelsfinalen.
Undervejs har australierne besejret Tunesien og Danmark, derfor endte nationen med at gå videre fra gruppespillet - hvilket var en stor overraskelse.
Nu kan det australske landshold rejse hjem fra Qatar, og næste gang de mødes, er det måske med en ny træner.
Det fortalte landstræner Graham Arnold efter kampen mod Argentina.
- Jeg har ikke tænkt over min fremtid, men min kontrakt er udløbet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu vil jeg tage lidt væk, holde en god ferie og så må vi se, hvad der kommer til at ske.
- Jeg kommer helt sikkert til at få en god snak med forbundet, udtalte Arnold til The Sydney Morning Herald.
31-årige Mathew Leckie har ved VM været en stor profil for Australien, og han roser landstræneren for sit arbejde.
- Jeg synes, Arnie (Graham Arnold, red.) er en fantastisk træner. Han skaber en god stemning, og jeg tror, det er årsagen til, at vi har sådan en fantastisk gruppe.
- Vi kender ikke til hans fremtid. Han er tidligere blevet kritiseret, men jeg tror, han har bevist sig i denne turnering. Du ved, hvor meget han kan få ud af det her hold, udtalte Leckie.
59-årige Graham Arnold har været australsk landstræner siden sommeren 2018.


VM
Australien



































