


Mathew Ryan kom i fokus i lørdagens kamp mod Argentina, da han lavede en stor fejl, der resulterede i en argentinsk scoring.
Efterfølgende var holdkammeraten Kamil Grabara ude med en stikpille til kollegaen, men fra sine egne landsmænd har han kun fået støtte.
- Man vil aldrig se det ske for nogen. Matty har reddet os flere gange, end jeg kan huske, og han gjorde det også efterfølgende.
- Han havde flere redninger, der holdt os inde i kampen, så vi kunne blive ved med at kæmpe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alle støtter ham. Han er sin egen største kritiker. Vi må støtte ham og sørge for, han er positiv.
- Han har mange gode år foran sig. Det var bare ét af de øjeblikke, siger Kye Rowles ifølge The Age.
Australien endte med at tabe kampen 1-2 og måtte dermed rejse hjem fra VM.