


Mathew Ryan fik lørdag aften en uheldig hovedrolle, da han i Australiens 1-2-nederlag var skyld i argentinernes 2-0-scoring.
FC København-målmanden forsøgte at spille ud bagfra, men han missede sin aflevering og sendte bolden hen til en argentinsk angriber, som efterfølgende sparkede bolden i kassen.
Nederlaget betyder, at Australien er færdige ved VM, og efterfølgende satte Ryan ord på sin fejl.
- Måske skulle jeg have spillet på at få et frispark.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den moderne måde at spille fodbold på, er ved at spille ud bagfra. Man skal stadig finde den rette balance, og man skal vide, hvornår man bringer sig selv i fare ved at gøre det.
- Jeg har ikke set billederne i langsom gengivelse, men jeg vil analysere det, og så må jeg lære af det. Vi lærer af vores fejl i livet, og det har var helt sikkert en fra mig.
- Det gør meget ondt, men jeg vil ikke lade det påvirke mig. Jeg kommer stærkere tilbage, udtaler Ryan ifølge The Sydney Morning Herald.
Ryan kan nu rejse tilbage til FC København, hvor han er på kontrakt. Hans agent har dog tidligere udtalt, at Ryan skal væk denne vinter.