2021-06-08 15:30:23

Avarta-trænere stopper efter nedrykning

Avartas trænerteam, Marc Thevis og Patrick Scheibel, har valgt at stoppe, efter klubben i weekenden rykkede ud af 2. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Avarta rykkede i weekenden ud af 2. division og ned i Danmarksserien, og samtidig skal klubben have nyt trænerteam.

Marc Thevis og Patrick Scheibel har begge valgt at stoppe i klubben med øjeblikkelig virkning efter det skuffende facit på sæsonen.

- Jeg har været sindssygt glad for at være i Avarta, der er en klub med nogle helt fantastiske mennesker, siger Marc Thevis.

- Samtidig har jeg virkelig nydt at træne holdet og føler også at vi lykkedes et langt stykke hen ad vejen, men vi kom jo desværre ikke i mål med overlevelsen, selvom vi kæmpede med om det til det sidste.

- På den baggrund har jeg valgt at sige tak for nu og derfor er det nu tid til at nye kræfter tager over. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige tak for en utrolig spændende og lærerig tid til klubben, staben og ikke mindst spillerne.

Trænerduoen nåede et halvt år i Avarta.

10 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0