2022-08-04 15:39:01

Benny Gall og co. mister stor profil: Vil udleve drøm

Avarta, der har Benny Gall som cheftræner, må vinke farvel til profilen Marco Balck. Balck siger til bold.dk, at han skal udleve en drøm for civilkarrieren i USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Marco Balck har i flere sæsoner været en toneangivende spiller for Avarta, men nu er tiden i Danmarksserie-klubben forbi for midtbanespilleren.

24-årige Balck, der har en fortid i Fremad Amager og Dragør, siger til bold.dk, at han drager til Chicago for at udleve en stor drøm for den civile karriere. 

- Jeg har længe vidst, at jeg ikke skulle være den nye Cristiano Ronaldo, og jeg bliver nødt til at tænke på min civilkarriere ved siden af. Jeg arbejder i en stor virksomhed DSV, som han har kontorer i sindssygt mange lande, hvilket giver gode muligheder for at udvikle sig inden for den branche, som jeg er i. 

- Samtidig kan man få en på opleveren ved at komme til et land som USA, hvor jeg skal arbejde i Chicago. Det er for oplevelsens skyld og for at udvikle mig selv som medarbejder i DSV, siger Marco Balck til bold.dk.

Er det en drøm for dig at arbejde i USA?

- Ja, helt 100 procent. Det har altid været en drøm for mig. Jeg har familie, der bor i udlandet, da begge mine forældre bor i Italien og arbejder der. Det har altid været en drøm for mig at arbejde i udlandet.

Balck mener, at det er en fed mulighed for ham, og i længere tid har midtbanespilleren gerne villet til udlandet for at arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg startede faktisk som speditørelev for tre år siden, og jeg vidste egentlig godt, at man kunne komme ud, når man var færdigudlært. Siden jeg startede som elev i DSV for tre år siden, har jeg vidst, at jeg gerne ville afsted, når jeg var færdig, men så har corona sat en stopper for meget af det, hvilket udskød det i minimum et år. 

Avarta er fantastisk

Selvom det er en drøm for Balck at arbejde i udlandet, så har det ikke været nemt at forlade Benny Galls tropper. 

- Jeg har det faktisk super ærgerligt med det. Det er en fuldkommen fantastisk klub, som er meget familiær med en masse gode mennesker, der hopper og danser for en og gør alt for spillerne i klubben. Jeg har et super godt forhold til dem.

Balcks trainee-kontrakt starter 1. september, og når Balck er kommet på plads, så vil midtbanespilleren ikke udelukke, at han kommer til at holde fodbolden ved lige i Chicago. 

- Jeg skal først have en hverdag op at køre, men jeg vil ikke afvise, at jeg kommer til at finde et hyggehold derovre, siger Marco Balck til bold.dk. 

Balck spillede 21 kampe for Avarta i den seneste sæson og leverede fem mål. 

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0