2024-01-19 10:22:48

Stor rodebutik: Legende-svipser trækkes tilbage

B 1909 har nu ombestemt sig. Viggo Jensen får alligevel ikke mentorrolle i klubben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

76-årige Viggo Jensen får en mentorrolle i B 1909.

Nej, vel gør han ej. 

For selv om den fynske traditionsklub B 1909 tirsdag i en pressemeddelelse offentliggjorde, at fodboldlegende i fremtiden skulle indtræde i en slags mentorrolle, så passer det ikke. 

Det fortalte han selv til Tipsbladet

- Det passer ikke. Det kan du godt glemme alt om, lød det kort til mediet.

Og nu klubben kommer nu med en berigtigelse af pressemeddelelsen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmarksserien -Stor rodebutik: Legende-svipser trækkes tilbage
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- I meddelelsen stod Viggo Jensen opført som mentor, hvilket ikke er korrekt.

- Vi er enormt kede af og ærgerlige over, at han er blevet en ufrivillig part i denne sag. 

TV 2 Fyn har efterfølgende taget en snak med bestyrelsesformand hos B 1909 Dennis Witek.

- Det er da fedt nok at få lidt omtale, men vi havde ikke lige forventet, det var på denne her måde. Men det er vi jo selv skyld i. Han (Viggo Jensen, red.) skulle slet ikke have stået der. Han får jo heller ingen penge for det. Han er der, hvis der er noget. Det er klart, at det bliver blæst op, når vi skriver, som vi gør, lyder det om svipseren. 

Viggo Jensen har altid været kendt for sit enorme engagement og til tider heftige temperament.

Viggo Jensen nåede som aktiv blandt andet fem kampe i Bayern München, lige som han var forbi både Fürth, Esbjerg, OB og B 1909, hvor han sluttede sin karriere i 1980.

Som træner har Viggo Jensen været vidt omkring. Han har været U21-landstræner, men også træner for både Malmö FF, OB, Viborg, Esbjerg, Silkeborg, Estland, Vejle og Silkeborg, som var hans seneste job som cheftræner i 2013.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce