Nicolaj Thomsen har indstillet sin karriere.
Det har B.93 netop oplyst på sin hjemmeside.
Offensivspilleren tilsluttede sig Østerbro-klubben tilbage i 2022 efter at have gjort sig på højeste niveau i forskellige ligaer.
Men Nicolaj Thomsen har ikke kun bidraget med sit niveau på banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Faktisk har han bidraget til at sætte retningen for B.93, hvilket administrerende direktør, Christian Engell, hylder ham for.
- Dygtige fodboldspillere hjælper deres klub til at vinde kampe, men de største formår at rykke deres klub op i en ny liga – sportsligt, kulturelt og menneskeligt.
- Thomsen er én af de spillere. Vi kan ikke alene måle hans betydning for B.93 i mål, assists og kampe, selvom de også har været helt afgørende for os.
- Thomsen har været med til at flytte os fremad som klub, og han har en stor andel i, at vi står et stærkt sted i dag.
- Vi har som klub haft en tro på, at vi kan udrette noget særligt ved at være radikalt tro mod vores værdier og drive en fodboldklub, man har lyst til at være en del af.
- Vi er stolte af, at Nicolaj dengang kunne se, hvad vi ville med B.93 – og at han fortsat er fuldt ud investeret i klubben.
- Det er en stor katalysator for det, vi er ved at skabe på Østerbro. Derfor er vi meget glade for, at Nicolaj nu bruger sine evner på nye måder i B.93, siger Christian Engell til klubbens hjemmeside.
Nicolaj Thomsen fortsætter i klubben, hvor han skal arbejde i rollen som Creative Lead.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere

B.93
Betinia Liga
































