2022-10-03 09:55:01

B.93-chef efter Nicolaj Thomsen-show: Stor ros

B.93-cheftræneren Kim Engstrøm roser hele holdet for 4-0-sejren over Brabrand i 2. division. Nicolaj Thomsen leverede hele to mål og stod for en assist. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

B.93 har fået en flot start på sæsonen, da Østerbro-klubben lige nu indtager førstepladsen i 2. division. Lørdag gik det udover Brabrand, da Aarhus-klubben blev sendt hjem med et 0-4-nederlag. 

Den tidligere Superliga-spiller Nicolaj Thomsen leverede to mål og kom også på assisttavlen. 

B.93-cheftræner Kim Engstrøm siger til klubbens hjemmeside, at der blev leveret en god indsats hele vejen rundt, hvor der blev lavet fire gode mål.

- Vi kommer tilbage på sporet med en rigtig god sejr.

- Vi var forberedt på, at Brabrand kunne komme med to udtryk: Enten stå lavt og kompakt eller gå helt op og trykke os mand mod mand. De kom med det høje aggressive pres, hvilket vi løste fremragende.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -B.93-chef efter Nicolaj Thomsen-show: Stor ros
Foto: Christian Midtgaard

- Vi spiller en meget kontrolleret kamp i alle 90 minutter. Laver 4 gode mål. Vi var stærke i defensiven overfor Brabrands duel spil.

- Stor ros til hele truppen. Sejren i dag var ikke kun til dem, der spillede. Men lige så meget dem, der hele ugen har været med til at presse de andre, så vi har haft nogle super træningspas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu arbejder vi videre i den kommende uge, og ser frem til lokalopgøret mod Bk. Frem, hvor der forhåbentligt kommer mange af vores fantastiske fans med til Valby Stadion og skaber en god stemning, siger Kim Engstrøm til B.93's hjemmeside. 

B.93 fører lige nu 2. division med tre point ned til Esbjerg fB. Esbjerg har dog en kamp i hånden.

 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0