2. Division -B93 hyrer Sladan Peric
2016-02-10 19:47:59
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

B93 hyrer Sladan Peric

2. divisionsklubben B93 meddeler, at de har hyret den tidligere forsvarsspiller Sladan Peric som ny assistenttræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

33-årige Sladan Peric måtte for et par år siden stoppe en karriere, der bragte ham forbi blandt andet Schalke 04, B93, Herfølge, Vejle og FC Vestsjælland.

Peric har siden været assistent på FC Københavns U19-hold, men skifter nu til samme rolle for  førsteholdet i B93.

- Sladan er kun 33 år og måtte stoppe sin karriere på grund knæproblemer, men han brænder stadig for fodbolden og dét at gøre en forskel. Han vil være et fremragende supplement til Morten Rutkjær, og vil samtidig tilføre nogle af de værdier, han selv stod for som spiller.

- Sladan har med sin flotte aktive karriere en masse erfaring han kan tage med sig og bruge, specielt i forhold til de unge spillere i truppen. Vi glæder os meget til samarbejdet, og Sladan vil være med allerede på torsdag, når holdet skal spille træningskamp mod FCN’s U-19 hold i Farum Park, siger sportschef Frank Nielsen til klubbens hjemmeside.

Aftalen gælder foreløbigt frem til sommer.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce