2022-04-21 13:40:01

B.93-kant drømmer om Liverpool: Alt kan ske

Milan Rasmussen tørner lige nu ud for B.93, men kantspilleren drømmer om at spille for Liverpool. Alt kan ske, hvis man arbejder nok, siger han til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 24. runde

FT

B93

1 - 1

AB

Milan Rasmussen er et produkt af B.93’s store talentarbejde, og den 19-årige kantspiller har i denne sæson bidt sig fast på 2. divisionsmandskabet med 12 kampe og to mål. 

Tidligere har han været topscorer i U17-divisionen med 19 mål. 

I denne uge er kantspilleren endda på prøveophold hos Serie B-klubben Pisa. 

Den unge kantspiller er meget ambitiøs, og han har sat sig et klart mål for karrieren. Rasmussen vil nemlig gerne spille for Liverpool, siger han til bold.dk. 

- Jeg tror altid, at man som fodboldspiller har de højeste forventninger til sig selv, og min drøm er og har altid været at spille for Liverpool. Jeg er sådan én, der tror på, at alt kan ske, hvis bare man arbejder hårdt nok, så kommer det til at ske på et eller andet tidspunkt, siger Milan Rasmussen til bold.dk.

Hvorfor Liverpool?

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -B.93-kant drømmer om Liverpool: Alt kan ske
Foto: Christian Midtgaard

- Jeg har været Liverpool-fan, lige siden at jeg blev født, og min far er også Liverpool-fan, så det er nok der, hvor det kommer fra. Min familie er Liverpool-fans, og vi har haft den drøm sammen. 

Der er jo ikke ret mange, der kommer til en storklub som Liverpool. Hvad kan du, som er specielt?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg kan noget specielt med bolden. Jeg er den spiller, der kan afgøre kampene. Det er en af mine forcer, og jeg kan også gøre noget på egen hånd. 

Rasmussen har også sat en tidshorisont på, hvornår han gerne vil trække den røde trøje over hovedet. 

- Jeg vil helst have, at det skal ske så hurtigt som muligt, men som 28-årig i ens ’prime’, hvor man har bedst erfaring og ikke er blevet alt for gammel. Det kunne være meget fedt at gøre det i den bedste tid, men helst før. 

- Som 25-26-årig kunne det være meget fedt og få noget udvikling med derfra, siger Milan Rasmussen til bold.dk. 

Milan Rasmussen rejser hjem til Danmark på lørdage efter opholdet i Pisa. Østerbro-klubbens næste kamp er dog fredag 22. april, hvor B.93 skal duellere mod AB på Østerbro Stadion. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 24. runde

FT

B93

1 - 1

AB

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0