Den tidligere Brøndby- og Næstved-målmand Viktor Anker er færdig i B.93.
Det blev annonceret inden lørdagens 2. divisionsopgøret mod Thisted FC, der endte i den helt store kulmination for Østerbro-klubben i form af en oprykning til NordicBet Ligaen.
B.93-cheftræner, Kim Engstrøm, siger til bold.dk, at Anker har bidraget godt i B.93, men han er blevet overhalet af Aris Vaporakis i foråret.
- Anker hentede vi ind i sommer for at have en god målmandstrekløver i Aris (Vaporakis, red.), Benicio (Pena, red.) og Anker, så de kunne konkurrere på lige vilkår.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har hævet niveauet og intensiteten, som har gjort, at vores målmandsgruppe har været vanvittig stærk. Han stod i efteråret, hvor han var stærk.
- Han startede i foråret, hvor han gjorde det rigtig godt. Så blev han skadet, og så slog Aris til, og så har han stået de seneste par kampe.
- Han har gjort, at vi har et super godt miljø, men vi er også et sted, hvor Viktor har brug for at stå kontinuerligt weekend efter weekend, så det er i respekt for ham i forhold til hans sted i karrieren, siger Kim Engstrøm til bold.dk.
25-årige Anker nåede at spille for 12 kampe for B.93.

B.93
CampoBet 2. division

































