2021-06-03 15:54:21

Zanka, Lindegaard og Asbæk investerer i B93

Mathias Zanka, Anders Lindegaard og skuespilleren Pilou Asbæk er en del af et netværk, der investerer et millionbeløb i 2. divisionsklubben B93.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den københavnske traditionsklub B93 kan glæde sig over udsigten til en væsentlig pose penge, der er på vej til klubkassen.

Et netværk, der blandt andre består af Mathias Zanka, Anders Lindegaard og skuespilleren Pilou Asbæk, investerer nemlig i klubben med ambitionen om at fremme talentudviklingen og styrke klubbens amatørafdeling.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.

Mathias Zanka har personligt tidligere spillet i B93, og han er glad for at kunne hjælpe klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Division -Zanka, Lindegaard og Asbæk investerer i B93
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- B93 er min barndomsklub, og det var derfor et nemt valg at tilslutte mig dette netværk. For at give tilbage til en klub, som har givet mig så meget. 

- Vores primære opgave bliver at løfte økonomien, så B93 kan fortsætte det fantastiske arbejde, man allerede gør med at integrere, uddanne og skabe et miljø, hvor alle er velkomne, siger Zanka i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

B93 kæmpede i denne sæson længe med om oprykning til 1. division, men før sidste spillerunde har klubben ikke længere mulighed for at indhente Jammerbugt.

11 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0