2022-09-29 12:28:02

Sydafrika-skifte gik i vasken: Tidl. SE-keeper endte på Færøerne

Målmand Benjamin Schubert var klar på at skifte til en sydafrikansk klub, men det gik galt, siger han til bold.dk. Nu er han taget til Færøerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Betrideildin - 24. runde

FT

HBT

1 - 2

TOF

I sommer vinkede Benjamin Schubert farvel til SønderjyskE, da han havde kontraktudløb. 

Herefter har den danske målmand været på udkig efter en ny klub. 

Det hele så ud til at være faldet på plads for 26-årige Schubert, da en sydafrikansk klub i den bedste række var interesseret. Kontrakten var på plads, men skiftet glippede grundet uenigheder, siger keeperen til bold.dk. 

- Min far er sydafrikaner, så jeg var nede ved en klub der, og et skifte var ved at falde på plads. Det kunne dog ikke lade sig gøre alligevel, men jeg brugte alligevel tre uger dernede. Da jeg kom hjem til Danmark, var sæsonen gået i gang, og det er bare sværere at få en klub, når sæsonen er gået i gang, siger Benjamin Schubert til bold.dk. 

Skade banede vejen for skifte

Selvom skiftet til Sydafrika faldt til jorden, så har danskeren fået styr på fremtiden. Han har nemlig skrevet under med færøske B68 Toftir i den bedste række, og kontrakten løber indtil vinter. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betrideildin -Sydafrika-skifte gik i vasken: Tidl. SE-keeper endte på Færøerne
Foto: B68 Toftir

Skiftet gik stærkt, men til at starte med kunne han ikke nå at blive registreret i den færøske klub. 

- De havde en skade på målmandsposten. Jeg tror, at jeg er den femte-sjette målmand i denne her sæson. En særregel gjorde dog, at jeg kunne komme herop, siger målmanden, der kalder det en forløsning, at der er styr på fremtiden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Schubert har fået et rigtig indtryk af klubben, og skiftet har oversteget alle forventninger.

- Jeg kender mange, der har spillet deroppe eller spiller her lige nu i Anders Holvad, Lukas Enevoldsen og Gustav Kjeldsen. På den måde havde jeg en idé om, hvad jeg gik ind til, men jeg må bare sige, at faciliteterne, omklædningsrummet og det hele er over al forventning. Vi har også en sindssygt dygtig træner og et dygtigt trænerteam. 

Den færøske klub kæmper for at overleve i den bedste række, men han tror på, at B68 Toftir klarer skærene.

- Det er ikke en bekymring for mig, fordi jeg ved, at jeg kan komme med noget overskud, og jeg har brystet fremme, og det føler jeg også, at jeg har bidraget med, siger Benjamin Schubert til bold.dk.

Schubert har udover SønderjyskE også en fortid i Silkeborg, Kjellerup, Jammerbugt, Kolding og ukrainske Olympic Donetsk. 

B68 Toftir er nummer ni ud af ti hold med 23 point efter 18 point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Betrideildin - 24. runde

FT

HBT

1 - 2

TOF

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0