2021-11-04 10:00:00

Ex-SL-keeper: Har skrevet historie i Thailand

Michael Falkesgaard har rundet 100 kampe for den thailandske klub Bangkok United, og han er den første målmand i klubben, der har rundet den milepæl, fortæller keeperen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere Superliga-målmand Michael Falkesgaard har været i thailandsk fodbold i næsten fire år, hvor han tørner ud for Bangkok United. 

Her har keeperen været fast mand, og nu har Falkesgaard nået en flot milepæl. 

Michael Falkesgaard siger til bold.dk, at han har rundet 100 kampe for den thailandske klub, og det har ingen andre målmænd i Bangkok United formået, fortæller den tidligere Superliga-målmand. 

- Jeg tror faktisk, at jeg er den første målmand, der har nået over 100 kampe. Det kan godt være, at man bliver lidt af en legende herovre, siger Michael Falkesgaard med et smil på læben til bold.dk og fortsætter:

- For mig er det bare fedt at give noget tilbage til klubben. De har troet på mig fra første dag, og jeg har været skadefri i så mange år efter min korsbåndsskade i OB. Nu spiller jeg hver weekend, så er det bare fantastisk at se, hvor mange kampe som jeg har opnået. 

- Det, som der har været planen, er, at jeg skulle have så mange kampe i benene som muligt og så bare nyde det. Det er fedt, at jeg har kunnet nå at spille så mange kampe. 

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -Ex-SL-keeper: Har skrevet historie i Thailand
Foto: Bangkok United

- Jeg kunne også have spillet flere kampe. Vores sæson er jo blevet stoppet tre gange på grund af corona, så jeg tror, at jeg ville kunnet have nået 100 kampe det seneste år, hvis det ikke var blevet stoppet. Om det bliver 200 kampe, det ved jeg ikke, men jeg kravler deropad.

30-årige Michael Falkesgaard siger, at han er stolt over at have nået så mange kampe for Bangkok United. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu er næste mål for den tidligere OB-målmand at vinde en titel. Det er dog svært, da klubben kæmper mod nogle tunge økonomiske konkurrenter i Thai League, fortæller keeperen.

- Første punkt er selvfølgelig at spille en masse kampe. Det andet punkt er selvfølgelig at vinde nogle titler, og det er næste mål, men selvfølgelig er det lidt sværere, når man er oppe mod nogle kæmpe klubber hernede med kæmpe budgetter. 

- Målet i denne sæson er at kunne bidrage endnu mere og håber på at kunne vinde en titel. Lige nu er vi på en andenplads, så forhåbentlig kan jeg få en titel på CV’et, inden jeg forlader klubben engang, siger Michael Falkesgaard til bold.dk. 

Michael Falkesgaard og Bangkok United har 20 point efter de første ti kampe, og det er nok til at være nummer to i Thai League. 

Målmanden har tidligere spillet i Superligaen for OB og Brøndby IF.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0