2021-11-06 09:00:00

Falkesgaard: Interesse fra Europa og Asien

Michael Falkesgaard har stor succes i thailandske Bangkok United, og han siger, at europæiske og asiatiske klubber viser interesse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

De gode præstationer har også vakt opsigt i andre klubber, og Falkesgaard siger til bold.dk, at flere klubber har henvendt sig, men han er dyr at købe fri. 

- Der har både været noget i Europa og Asien, og det er der stadigvæk, men problemet er bare, at jeg har en høj frikøbsklausul, så jeg skal nok skifte på en fri transfer for, at klubberne gider at tage den sum penge op af lommen, når man tænker på coronatiden, siger Michael Falkesgaard til bold.dk.

Hvordan har du det med det?

- Jeg tror, at man får lidt mere tro på tingene og selvtillid, når man spiller godt, og så er det bare rart at få den tilkendegivelse. 

Vil måske tættere på familie

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -Falkesgaard: Interesse fra Europa og Asien
Foto: Bangkok United

30-årige Michael Falkesgaard har kontrakt med Bangkok United til vinteren 2023, og hvad fremtiden bringer for den tidligere Brøndby-, OB- og FC Midtjylland-målmand er uvist. 

Coronaperioden har dog været hård i forhold til afstanden til familien i Danmark. Derfor kan det være en mulighed at komme tættere på familien. Intet er dog udelukket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har joket lidt med min kone om, at vi måske skulle tage til Japan, men hun synes, at Thailand er langt nok væk i forvejen især de seneste to år, hvor vi har været fastlåste. Vi kunne ikke rigtig tage hjem til Danmark, og familien kunne ikke rigtig komme på besøg, som de plejer. 

- Så det har været lidt langt og hårdere for familien, da vi også har nogle børn, der gerne vil se deres bedsteforældre. 

- Så at skulle tage til et andet asiatisk land vil det også kræve nogle ekstra flyvetimer, men det er svært at sige i fodboldens verden. Det kan være, at der kun er et tilbud på det tidspunkt, så det er svært at udelukke noget, så vi må se, når vi kommer tættere på datoen. 

Er det en mulighed at blive længere tid i Thailand?

- Ja, både og, men vi har også snakket om, at vi gerne vil tættere på familien i Danmark. Om det bliver et land i Europa eller Mellemøsten, det ved man aldrig. Det kommer an på tilbuddene. Nu har vi i hvert fald prøvet at bo her, og det er tredje-fjerde år nu, og det kan godt være, at det trækker lidt at komme tættere på familien. 

- For mig personligt er det fedt at spille her, og jeg er glad for at være en del af en god klub i Thailand, så lad os se til næste vinter, hvordan det står til der, siger Michael Falkesgaard til bold.dk. 

Michael Falkesgaard og Bangkok United er placeret som nummer to i Thai Premier League og har fem point op til Buriram United. Målmanden er noteret for 19 Superliga-kampe.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0