






- Jeg synes, resultatet er uretfærdigt, og at nogle af dommerens beslutninger var meget gode, men ikke til vores fordel.
Sådan lød det fra cheftræner i FC Barcelona, Hansi Flick, efter at catalonierne tirsdag røg ud af Champions League mod Inter.
Heller ikke Barca-profilen Pedri var tilfreds med kampens dommer Szymon Marciniak, som var i fokus flere gange i løbet af kampen, hvor han blandt andet undlod at give et gult kort til Henrikh Mkhitaryan, mens han efter et VAR-tjek gav Inter et straffespark.
- Det er ikke første gang, vi oplever noget lignende med den her dommer, og jeg synes, UEFA bør kigge på det, sagde Pedri efter kampen ifølge Diario.
- Der er nogle ting, som er svære at forklare.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der var mange situationer. Hver eneste 50-50 gik deres vej, og ved straffesparket mod Lamine Yamal – som bagefter blev dømt som frispark – undlod han at give Mkhitaryan et gult kort, hvilket ville have været hans andet.
Det var Henrikh Mkhitaryans første gule kort i kampen, da han tacklede Yamal på kanten af feltet.
Den polske dommer Szymon Marciniak dømte blandt andet VM-finalen i 2022.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Barcelona
Champions League





































