2022-09-28 11:16:19

Barcelonas Araujo er blevet opereret - Bellerin er også skadet

Barcelona-stopperen Ronald Araujo er blevet opereret for en skade i højre lår. Også Hector Bellerin er blevet skadet, oplyser klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 7. runde

FT

MAL

0 - 1

BAR

Ronald Araujo spillede bare fire minutter, da Uruguay i landskampspausen mødte Iran i en testkamp.

Stopperen udgik med en skade i låret, som senere har vist sig at kræve en operation. Onsdag morgen er Araujo ifølge Barcelona blevet opereret i Finland, og indgrebet er foretaget med succes. 

Klubben skriver intet om den forventede tidshorisont på fraværet, men ifølge spanske RAC1 må Barcelona undvære stopperen i tre måneder. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Barcelonas Araujo er blevet opereret - Bellerin er også skadet
Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix

Barcelona melder onsdag formiddag også om en skade til Hector Bellerin i venstre læg. Heller ikke her sætter klubben tid på skadesperioden, men RAC1 skriver, at backen ventes ude i to til tre uger. 

Hector Bellerin har i denne sæson spillet to kampe for Barcelona, mens det er blevet til syv kampe for Ronald Araujo.

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 7. runde

FT

MAL

0 - 1

BAR

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0