Dani Alves har nægtet at tale med pressen, efter han blev idømt fire og et halvt års fængsel for voldtægt.
Indtil nu.
For små to uger efter, at den tidligere brasilianske fodboldstjerne blev løsladt mod kaution, indtil ankesagen skal køre, åbner han nu en smule op.
Det sker i et interview med den spanske avis El Periódico.
Her holder Dani Alves sig til korte svar, ligesom han ikke ønsker at kommentere direkte på sagen.
Han fortæller dog, at han ser retssagen som en fodboldkamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den kamp, jeg skal spille, er inde i retten, siger Alves, der ikke aner, hvor lang den kamp kan ende med at blive.
Den tidligere back er blevet idømt fire og et halvt års fængsel, hvoraf han har siddet inde i 14 måneder.
I den periode handlede det om én ting for ham.
- Hvor end jeg går hen, overlever jeg. Jeg tilpasser mig, fordi for mig er det ikke stedet, der definerer personen, men personen, der definerer stedet, siger Alves.
Han fortæller videre, at han nu har det fint og er rolig, efter han er blevet løsladt mod kaution.
Dani Alves har i den forbindelse afleveret sit pas og har lovet ikke at forlade Spanien, mens han er midlertidigt på fri fod.
Voldtægten, som Dani Alves er dømt for, fandt sted 31. december 2022 på et diskotek i Barcelona. Alves blev kort efter arresteret.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Barcelona
La Liga


































