La Liga -Journalist: Braithwaite står foran Barca-exit
2020-07-16 06:30:02
Foto: Getty Images

Journalist: Braithwaite står foran Barca-exit

Ifølge den spanske journalist Juan Jimenez kommer Martin Braithwaite i overskud i Barcelona efter denne sæson og bliver solgt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Martin Braithwaite har haft svært ved at få spilletid for Barcelona de seneste uger, og danskeren får nok ikke mange flere chancer for storklubben.

Der resterer to runder i La Liga, som spilles torsdag og søndag, og herefter venter der Champions League-kampe i august, men her er Braithwaite ikke spilleberettiget.

Braithwaite skal ifølge den spanske journalist Juan Jimenez, som følger Barcelona tæt for avisen AS, herefter ikke regne med en fremtid i klubben.

- Jeg tror, Barca sælger Braithwaite denne sommer, og det gør jeg af flere årsager, siger Jimenez til bold.dk.

- Først og fremmest blev han hentet under specielle forhold, da Dembele og Suarez var skadet, og Barca derfor var desperate og havde brug for en angriber. Braithwaite var en nødløsning. Han var ikke en plan, men en løsning.

- Derudover vil Barca have Lautaro Martinez, mens Suarez formentlig bliver i klubben, og derfor er der ikke plads til Braithwaite.

- Barca går både efter Lautaro Martinez og Neymar. Det bliver svært at hente dem begge, men nemmest med Lautaro, da Inter er villige til at forhandle, mens PSG ikke vil af med Neymar. I hvert fald ikke som det er nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har niveau til La Liga

Jimenez tror på, at 29-årige Braithwaite nok skal have flere spanske bejlere, hvis han vil blive i La Liga.

- Han er absolut attraktiv for andre spanske klubber. Han kan mange ting, og mens hans niveau måske ikke er til at spille for Barca, har han niveau til klubber som Celta, Betis og andre midterklubber i La Liga.

- Det vil være et godt skifte for ham, da det er niveauet over Leganes. Han gik nok to niveauer op i stedet for ét med skiftet til Barca, men jeg tror på, at han kan få stor succes i La Liga i næste sæson for en anden klub, siger Jimenez til bold.dk. 

Martin Braithwaite har spillet ni kampe for Barcelona og scoret et enkelt mål. 

 


Foto: Getty Images

23 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0