Robert Lewandowski har været fremragende, siden han i sommer skiftede fra Bayern München til Barcelona.
Polakken spillede sig hurtigt ind som en profil for den spanske storklub, men nu må de undvære målmaskinen i tre kampe.
Sport skriver nemlig, at RFEF onsdag har oplyst, at angriberen har fået tre spilledages karantæne.
Lewandowski blev i seneste opgør vist ud, da han fik to gule kort mod Osasuna. Den udvisning koster polakken en karantæne på en enkelt spilledag.
Da angriberen forlod banen, blev han set gnubbe sin langefinger på sin næse i retningen af dommeren, og den gestus kommer kommer til at koste yderligere to spilledages karantæne.
Artiklen fortsætter efter billedet

De tre spilledages karantæne betyder, at Lewandowski misser opgørene mod Espanyol, Atletico Madrid og Getafe.
Mundo Deportivo skriver desuden, at Gerard Pique er blevet tildelt en karantæne på fem kampe, men stopperen er gået på pension, derfor kommer det ikke til at få betydning.
Pique skulle angiveligt have været grov i retorikken, da han i pausen gav kampens dommer skæld ud. Det kan du læse mere om her.
Barcelona er i øjeblikket på førstepladsen i La Liga. Klubben har to point ned til rivalerne fra Real Madrid, som er nummer to.