For nylig kom det frem, at Barcelona skulle forvente fristende bud fra Premier League på Andreas Christensen.
Ifølge Sport advarede Christensens agent, Ilhan Gündogan, om at det kunne ske til sommer.
Nu skriver Relevo, at Barcelona ikke skal bekymre sig.
Mediet beretter nemlig, at Christensen ikke vil lytte til nogen bud, da han vil blive i den spanske klub og opnå succes.
Desuden skriver mediet, at Barcelona heller ikke vil sælge den danske landsholdsspiler.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det tyder derfor på, at Andreas Christensen ikke skal retur til England.
Siden sommerens skifte fra Chelsea har ‘AC’ optrådt 25 gange for Barcelona.
Stopperen blev skadet mod Finland, og det vides endnu ikke, hvornår han er i spil igen.
Barcelona meldte ud, at der er tale om en lægskade.