Spilletiden hænger ikke på træerne for Roony Bardghji i Barcelona.
616 minutter er det foreløbig blevet til fordelt på 23 kampe, og det har nu fået den svenske kantspiller til at indse, at han i næste sæson må finde sig en anden klub.
Det erfarer den spanske radiostation RAC1.
RAC1 beretter helt konkret, at Roonys bagland har overbevist ham om, at et lejeophold er den rette løsning for at komme nærmere kontinuerlig spilletid, da det ikke er optimalt for et 20-årigt talents udvikling, hvis minutterne er så få, som tilfældet er i Barcelona.
Det har ad flere omgange været fremme, at Barca er klar til at udleje den tidligere FCK'er, og nu forlyder det så, at idéen deles af begge parter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cheftræneren i den catalanske storklub Hansi Flick udtalte da også for nylig, at Roony har brug for spilletid.
- Roony er meget professionel. Det er ikke en nem situation for ham, fordi han gør det rigtig godt. Vi har en spiller (Lamine Yamal, red.) på hans position, men han er også nødt til at spille, lød det fra Flick ifølge Football Espana.
Desuden har Sport erfaret, at FC Porto, Stuttgart og Monaco viser interesse for Roony.
Roony har kontrakt i Barcelona til 2029.

Guldkampen lever
Hattrick | Afsnit 65Hvem er favoritter til at snuppe det danske mesterskab i denne sæson? Spørgsmålet er pludselig pivåbent efter mandagens topbrag i Herning.
Læs mere
Barcelona
La Liga






































