Thiago Alcantara bliver igen en del af Hansi Flicks stab.
Det melder journalisten Adrià Albets, der dækker FC Barcelona tæt. Fabrizo Romano skriver det samme.
Den tidligere midtbanespiller var inde over Barca-staben i opstarten til den forgange sæson, og siden har der løbende været rygter om, at han ville vende retur.
Ifølge Romano og Albets er beslutningen denne gang 100 procent på plads, og det handler nu om, hvornår Thiago begynder - ikke om han gør.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvis alt flasker sig, kan Thiago være i gang igen allerede i næste uge, lyder det.
34-årige Thiago lagde i sommeren 2024 støvlerne på hylden efter en flot karriere, der førte ham til storklubberne Bayern München, Barcelona og Liverpool.
En af karrierens største triumfer kom sammen med netop Hansi Flick, da Thiago var en af de bærende kræfter på det Bayern-mandskab, der i 2020 vandt Champions League.

Brøndby tilbagekalder 600 FCK-billetter
Hattrick | Afsnit 85Torsdag aften vender udebanefansene tilbage til derbyet mellem Brøndby og FCK for første gang siden kaosset i 2024 - men under 48 timer før kampstart måtte FCK pludselig fjerne 600 fans fra udebaneafsnittet.
Læs mere
Barcelona
La Liga





































