Lionel Messi er færdig i PSG, og derfor er spørgsmålet, hvor han skal fortsætte sin karriere.
Argentineren har været sat i forbindelse med et skifte til både Barcelona og Saudi-Arabien, men intet er blevet offentliggjort endnu.
I Barcelona er der dog ingen tvivl om, at man gerne vil have Messi tilbage. Det udtalte Xavi igen tirsdag.
- Lige nu er situationen i hænderne på præsidenten og Leos far. Derfor må vi se, hvordan det hele ender, men i sidste ende har Leo retten til at bestemme.
Artiklen fortsætter efter billedet

Barcelona har ifølge spanske medier fået grønt lys til klubbens budget, derfor kan klubben nu være aktive på transfermarkedet. Det glæder Barcelona-træneren.
- Lige nu er vi glade, for vi har fået grønt lys af forbundet. Så kan vi komme i gang med at styrke os de steder, hvor der er brug for det, udtalte Xavi ifølge Mundo Deportivo.
Mandag udtalte Lionel Messis far, at Messi ønsker et comeback til Barcelona. Det kan du læse mere om her.