2023-01-29 10:00:02

Fra Premier League-playoff til League One: Mads Juel undrer sig

Mads Juel kan stadig undre sig over, hvordan Barnsley kunne gå fra Premier League-playoff til at rykke ned i League One på mindre end et år. Det fortæller han til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

League 1 - 21. runde

FT

OXF

1 - 2

BAR

I maj 2021 kæmpede Barnsley for at rykke op i Premier League, men tabte til Swansea i playoff.

11 måneder senere blev det en realitet, at klubben rykkede ud af Championship og ned i League One, hvor Barnsley nu kæmper for at komme tilbage i den næstbedste række.

Danske Mads Juel Andersen har været med på hele rutsjebaneturen siden 2019, og spørgsmålet er, hvordan det kunne gå så galt?

- Det er et godt spørgsmål. Vi havde den første sæson, hvor vi overlevede i Championship, og så kom vi tilbage til en ny sæson med et godt fundament på holdet, og der kom nogle nye spillere og en ny træner, som passede sindssygt godt ind, så vi kom til playoff.

- Når mange har spillet en god sæson, så er der også mange, der tænker på at tage næste skridt, og så endte det med, at der ikke blev gjort det, der skulle til i den tredje sæson, og så rykkede vi ned, siger Mads Juel til bold.dk.

Det var ikke, fordi den glippede oprykning betød, at der blev solgt en masse spillere.

Artiklen fortsætter efter billedet

League 1 -Fra Premier League-playoff til League One: Mads Juel undrer sig
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi havde stadig de der kernespillere på holdet. Jeg tror, det handlede om, at mange gerne ville tage næste skridt, og hvis klubben så ikke er helt enig i det, så kan det være, at nogle synes, de er for gode til at være her, og så sker der sådan noget.

- Det var ikke noget, vi havde set komme, men vi fik en sindssygt dårlig start på sæsonen. Jeg tror, vi vandt én af de første 16 kampe. Der kom en ny træner ind, og så kom vi til at ligge og kæmpe for overlevelse i hele sæsonen, hvilket godt kan være hårdt mentalt og svært at komme ud af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der sker bare nogle mærkelige ting, når man ligger dernede, siger Mads Juel.

I skrivende stund ligger Barnsley på sjettepladsen i League One og ligger således til at komme i playoff om oprykning til Championship.

- Personligt kigger jeg ikke ret meget på tabellen, for så kan man sidde der og spekulere på alt muligt. Jeg holder bare fokus på vores egne kampe, siger Mads Juel til bold.dk.

Den 25-årige stopper har kontrakt til 2024 i Barnsley, men ønsker ikke at forholde sig til sin personlige fremtid, mens sæsonen ruller.

Siden skiftet fra AC Horsens i 2019 har Mads Juel spillet 153 kampe for Barnsley, hvor han i dag er anfører.

Artiklen fortsætter efter indholdet

League 1 - 21. runde

FT

OXF

1 - 2

BAR

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0