Meldingen var klar fra Kasper Hjulmand på Bayer Leverkusens pressemøde torsdag.
Han vil se sine spillere give alt, hvad de har på banen, når Leverkusen og RB Leipzig tørner sammen i Bundesligaen.
Det er en kamp, som kan blive afgørende for Leverkusens chance for at komme i Champions League, og den vil Hjulmand for alt i verden ikke forspilde.
- Vi har talt om vores situation tidligt på ugen. Det er rigtig godt, at vi stadig kan opnå noget. Vi har muligheden for at vinde de her tre kampe og spille Champions League igen næste år. Vi har allesammen et fælles ansvar for den ild og for motivationen på banen.
- Vi har en spillestil. Det handler altid om taktisk disciplin, kvalitet, mentalitet, kropssprog, intensitet, pres og hurtige omstillinger. Det er fundamentet. Vi har også talt om, at alting skal være lidt skarpere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det handler om fælles ansvar. Vi giver alt på banen, til træning, hver eneste dag - for holdet, for klubben og for fansene, siger Kasper Hjulmand ifølge Bild.
Han vil derfor have, at spillerne ikke begår samme fejl, som man gjorde i kampen mod FC Köln.
Ellers bliver man straffet mod RB Leipzig.
Leverkusen er på en sjetteplads med 55 point. Det er to færre end Stuttgart på fjerdepladsen, som i sidste ende giver adgang til næste sæsons Champions League.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Bayer Leverkusen
Bundesliga




























