Kasper Hjulmand har kontrakt til 2027, men danskeren sidder ikke nødvendigvis sikkert i sædet.
Sky-journalisten Florian Plettenberg skriver mandag morgen, at Leverkusen senest til sommer vil lave en evaluering, som også inkluderer Hjulmand.
Et trænerskifte kan ikke udelukkes, lyder det.
Leverkusen ligger aktuelt nummer seks i Bundesligaen med tre point op til Leipzig og Stuttgart på den Champions League-givende fjerdeplads.
Hjulmand overtog efter den hurtige fyring af Erik ten Hag i sommer og har foreløbig stået i spidsen for Leverkusen i 36 kampe, hvori det er blevet til et pointsnit på 1,89.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kasper Hjulmand blev for nylig spurgt til sin egen situation efter et par pointtab.
- For at være ærlig tænker jeg ikke over det, og det vil jeg aldrig gøre. Jeg er ikke her for at have et job. Jeg tænker på, hvordan jeg kan forberede kampen og spille godt. Du kan spørge mig, uanset om vi vinder eller taber de næste ti kampe, og jeg vil altid svare det samme.
- Vi vil gøre alt for at vinde, og det er mit fokus. Jeg tror ikke, vi spiller bedre eller værre, hvis vi tænker på tabellen i løbet af kampen, lød det fra Hjulmand.
I Champions League kan Leverkusen se frem til at møde Arsenal i ottendedelsfinalen.
🚨🆕 Bayer 04 Leverkusen will carry out a review at the latest after the season. This will also take place together with Kasper #Hjulmand.From the summer onwards, the future is open in all directions. It cannot be ruled out that there could also be a change in the head coach… pic.twitter.com/rA6me9BaDl
— Florian Plettenberg (@Plettigoal) March 9, 2026

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Bayer Leverkusen
Bundesliga



































