Bayern München skal have ny målmandstræner, da Toni Tapalovic er færdig i klubben.
Den tyske storklub meddeler, at den siger farvel til Tapalovic, som forlader klubben med omgående virkning.
- Toni har som vores målmandstræner været involveret i klubbens succes de seneste år, og det vil vi gerne takke ham for.
- Forskelligheder, især omkring vores måde at arbejde sammen, har nu ført til, at vores veje skilles. Vi ønsker Toni Tapalovic alt det bedste fremover, siger Bayerns sportsdirektør Hasan Salihamidzic til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Toni Tapalovic har været målmandstræner i Bayern siden 2011 og menes at have et meget tæt forhold til Bayerns mangeårige målmand Manuel Neuer.
Neuer, som for tiden sidder ude med et brækket ben efter en skiulykke, takker sin nu tidligere træner på sociale medier og beskriver Tapalovic som en pioner inden for målmandsfaget og et godt menneske med en stor andel i klubbens succes de seneste år.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Bayern München
Bundesliga


































