Joao Cancelo var torsdag aften med til at vinde 4-0 over Liechtenstein med det portugisiske landshold .
Efter kampen blev han spurgt ind til rygtet om, at Bayern München har fyret Julian Nagelsmann.
- Jeg har lige fundet ud af det. Jeg ved, at Nagelsmann er væk, når jeg kommer tilbage til München. Han vil have mig til klubben, og det vil jeg gerne takke ham for, siger Cancelo ifølge the Mirror.
Thomas Tuchel bliver tilsyneladende ny træner for klubben, og det håber Cancelo på, da han gerne vil vinde Champions League.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tuchel fik mig til at tabe en Champions League-finale, så jeg håber, at vi kan vinde den i år med ham, siger Cancelo ifølge the Mirror.
Her henviser han til, at Chelsea vandt over Manchester City i Champions League-finalen i 2021.
Det er endnu ikke bekræftet, at Julian Nagelsmann forlader Bayern München.
Cancelo har kontrakt med Bayern München frem til sommer på en lejeaftale fra Manchester City.