Et internt problem er ved at vokse sig større i Bayern München.
Sportsdirektør Hasan Salihamidzic har nu tilsluttet sig koret af Bayern-chefer, der offentligt kritiserer Manuel Neuer.
I et interview fortalte Manuel Neuer, at han var skuffet over, at målmandstræner Toni Tapalovic blev fyret.
Først var Bayern-direktør Oliver Kahn ude at kritisere Neuer for hans kommentarer, og nu gør sportsdirektør Hasan Salihamidzic det samme.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var en svær beslutning, vi skulle træffe, da Tapalovic blev fyret. Det havde intet med Manuel (Neuer, red.) at gøre.
- Jeg er skuffet over ham, for han sætter sine personlige interesser over klubben her.
- Hvis der kommer nogle konsekvenser, så kommer vi til at snakke med Manuel først, fortæller Hasan Salihamidzic ifølge Kicker.
Manuel Neuer er ude med en skade i resten af sæsonen, efter han brækkede sit ben på en skiferie.