2022-08-05 09:35:01

Musiala om Mané: Passer perfekt ind i Bayern-familien

Jamal Musiala er netop blevet holdkammerater med Sadio Mané i Bayern München, og han fortæller, at han passer perfekt ind på holdet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sadio Mané passer fantastisk ind i Bayern München. 

Det fortæller Jamal Musiala til bold.dk og andre medier efter SuperCup-kampen, hvor Bayern München vandt 5-3 over RB Leipzig. 

Her imponerede både Jamal Musiala og Sadio Mané, og de kom begge også på tavlen i den vigtige kamp. 

- Mané er en fantastisk spiller, og han er også en rigtig fed fyr. Så snart han kom til holdet, har vi gjort, så han har følt sig velkommen. Han passer perfekt inde i Bayern-familien, og når han så er på banen, så er det helt fantastisk. 

- Han er fantastisk én mod én, og han passer godt ind på holdet, for alle kan kombinere med ham, fortalte Jamal Musiala til bold.dk og de øvrige medier. 

Sadio Mané skal fylde hullet efter Robert Lewandowski, der denne sommer er skiftet til FC Barcelona. 

Musiala fortæller, at Bayern nu skal finde nye løsninger i offensiven, hvis de fortsat skal score ligeså mange mål. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kommer selvfølgelig til at savne Robert Lewandowski og alle de mål, som han scorede for os. Det er ikke nemt at finde en spiller som ham. 

- Vi har stadig et fantastisk hold, og nu skal vi dele målene ud mellem os andre, så vi skal finde nogle offensive løsninger, fortæller Jamal Musiala. 

Bayern München startede sæsonen med at vinde SuperCup'en, men det skal ikke få dem til at hvile på laurbærrene. 

- Det var fantastisk at starte sæsonen med Supercup-titlen, men vi kan ikke fejre det for meget, for vi har mange mål og titler, som vi gerne vil opnå. Det er en rigtig god start, og det giver os mere motivation til at blive ved, afslutter Jamal Musiala. 

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0