Der er kæmpe problemer i den tyske storklub Bayern München.
Fredag bragte Bild flere billeder af et detaljeret taktisk oplæg til søndagens kamp mod Leverkusen, og det har fået cheftræner Julian Nagelsmann helt op i det røde felt.
Der er ifølge den tyske træner en muldvarp på spil i omklædningsrummet.
- Det går mig rigtig meget på.
- Den person, der lækker oplysninger skader både spillerne og klubben. Hvad har personen gang i? Jeg kan ikke se, hvad hans motivation skulle være, udover at gøre det lettere for modstaderen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cheftræneren ved dog også, at det bliver svært at finde synderen.
- Muldvarper er en beskyttet art. Hver gang man kører gennem landskabet, ser man 80000 muldvarper, og man kan ikke slippe af med dem.
- Jeg vil forsøge at finde ud af, hvem der står for lækagen. Jeg håber, at denne person har svært ved at se sig selv i spejlet, lyder det fra Nagelsmann ifølge Marca.
Bayern München møder Leverkusen søndag.
Kampen bliver fløjtet i gang kl. 17:30