Bølgerne gik højt ved Belgiens første VM-kamp, da Kevin De Bruyne tydeligt var i diskussion med landstræner Roberto Martinez og forsvarer Toby Alderweireld.
Nu erkender Manchester City-stjernen, at han af og til lader følelserne løbe af med ham, men han slår samtidig fast, at det var i holdets bedste.
- Ved pausen var mine diskussioner med Toby allerede forbi.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mine reaktioner er ikke altid gode, og det er et område, jeg skal arbejde på. De andre spillere ved, at jeg reagerer på den måde, fordi jeg vil have os til at spille bedre som hold. Jeg gør det ikke for min egen skyld, udtaler De Bruyne ifølge Sporza.
Belgien skal søndag i aktion mod Marokko. Med en sejr kan belgierne sikre sig videre avancement fra gruppe F efter to spillerunder.