Kevin De Bruyne er ny anfører på det belgiske landshold.
Det bekræfter det belgiske fodboldforbund på sin hjemmeside tirsdag aften.
Her fremgår det, at 31-årige De Bruyne er den nye anfører, efter den forhenværende kaptajn Eden Hazard valgte at indstille sin landsholdskarriere i kølvandet på VM-slutrunden i Qatar.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det belgiske fodboldforbund oplyser desuden, at målmanden Thibaut Courtois og angriberen Romelu Lukaku er nye viceanfører på landsholdet.
Belgien tager hul på EM-kvalifikationen, når nationen gæster Sverige på Friends Arena på fredag.