En såkaldt e-mail-sag kan få fatale konsekvenser for den portugisiske storklub Benfica, der blandt andet har Alexander Bah på holdet.
Sagen drejer sig om anklager om bestikkelse, matchfixing og forsøg på at påvirke retssystemet.
Blandt de involverede er tidligere Benfica-præsident Luís Filipe Vieira og flere topmedlemmer af klubbens administration, herunder Paulo Gonçalves, der var ansvarlig for klubbens juridiske afdeling.
Det drejer sig om sager fra 2016-2020.
Retssagen er endnu ikke afsluttet, og der er ingen officiel domsafsigelse i skrivende stund, men nu kan Abola altså fortælle, at klubben risikerer op til tre års udelukkelse fra alle turneringer, afhængig af udfaldet af sagen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mediet skriver, at de har fået adgang til sagsdokumenterne, hvor ovenstående altså fremgår.
Samtidig lyder det, at anklagemyndigheden har anmodet om, at blandt andre Luís Filipe Vieira og Paulo Gonçalves skal have et forbud mod at arbejde med fodbold i op til fem år.
Benfica ligger nummer tre i den bedste portugisiske række, hvor de noterer sig for 16 point efter syv kampe.
Storklubben er samtidig med i Champions League, hvor det er blevet til seks point efter to kampe.


Benfica
Primeira Liga


































