Super Lig -Besiktas-boss håber på Dele Alli: Ingen kan svare på det
2022-12-17 14:22:41
Foto: Besiktas

Besiktas-boss håber på Dele Alli: Ingen kan svare på det

Besiktas' sportsdirektør Ceyhun Kazanci har en tro på, at Dele Alli kan ramme sit tidligere niveau, selv om han har haft et formdyk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - 5. runde

FT

BES

4 - 2

URF

Der var engang, hvor Dele Alli var en af de mest spændende engelske spillere, da han imponerede stort i Tottenham-trøjen.

Det er dog ved at være nogle år siden, og nu er han i stedet at finde hos tyrkiske Besiktas på en lejeaftale fra Everton.

Her har målet været, at han skulle genfinde sit tidligere niveau, men det er ikke gået efter planen for englænderen, som har fået kritik for sine præstationer på grønsværen.

Sportsdirektør Ceyhun Kazanci har dog fortsat en tro på, at Alli kan komme tilbage på sporet under cheftræner Senol Gunes.

- Ingen kan svare på, om Dele Alli kan komme ordentligt tilbage, men arbejder meget hårdt. 

- Han er en spiller, som var omkring 100 millioner euro værd for tre år siden, men han har så haft det her formdyk. Senol er berømt for at få mange spillere tilbage, efter deres karrierer har været på vej nedad. 

- Vi håber, at han vil være bedre i anden halvdel af sæsonen, siger Ceyhun Kazanci ifølge Express.

26-årige Dele Alli har i alt spillet otte kampe for Besiktas siden i sommer, hvor det er blevet til to scoringer.

Han har kontrakt med Everton frem til sommeren 2024.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - 5. runde

FT

BES

4 - 2

URF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce