I mange år var Radja Nainggolan inventar i Serie A, hvor den hanekamsbeklædte belgier tørnede ud for blandt andre Cagliari, Roma og Inter.
Efter en meget hæderlig periode i italiensk fodbold havnede den excentriske ankermand i en del stormvejr grundet sin adfærd udenfor banen.
Det var særligt i løbet af opholdet i Royal Antwerp i 2021/22-sæsonen, at det gik skævt. I løbet af den sæson blev Nainggolan blandt andet anholdt for at køre uden kørekort.
I sommer udløb hans kontrakt i SPAL, og 35-årige Nainggolan lignede en, hvis karriere var forbi, men de seneste måneder er blevet tilbragt i Indonesien.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nærmere bestemt er det Bhayangkara FC, der nu har den farverige midtbanespiller på kontrakt, og oplevelsen i faderens hjemland er interessant for Nainggolan.
- For nylig var der en, der tacklede mig under træningen og straks undskyldte bagefter. Så sagde jeg: 'Bare opfør dig normalt. Jeg er bare en af jer', lyder det i et interview med Het Nieuwsblad.
- Men de behandler mig virkelig som en konge. For eksempel er trafikken i Jakarta utrolig travl, så de foreslog, at jeg altid skulle give mig en politieskorte. Men det vil jeg ikke.
Radja Nainggolan har kontrakt for resten af 2024. Han har i alt spillet 600 seniorkampe i karrieren og lavet 67 mål og 57 assists sideløbende.

1. Division
Bhayangkara Presisi Indonesia FC




































