Blackburn ansatte i sommeren 2022 Jon Dahl Tomasson, men projektet har ændret sig siden.
Alvorlige økonomiske problemer har begrænset Championship-klubben, og i sommer tilbød Jon Dahl faktisk selv at forlade posten.
Det fortæller den danske cheftræner i et interview med Lancashire Telegraph.
- I sidste sæson kæmpede vi for at komme i playoff uden en seniorangriber i de vigtigste kampe. Tingene ændrede sig om sommeren. Det var som en håndgranat, og budgetterne ændrede sig.
- Jeg fortalte klubben, at det var ikke det projekt, jeg skrev under på. Jeg sagde, at det var en anden situation, og jeg spurgte, om de ønskede at finde en anden cheftræner til det projekt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- "Vi kan ophæve min kontrakt, intet problem. Jeg vil ikke have nogen penge".
- Det var i sommer, at jeg sagde det til klubben. Det er en vanskelig situation økonomisk, så det var, hvad jeg sagde, fortæller Jon Dahl Tomasson til Lancashire Telegraph.
Klubben ønskede dog at beholde danskeren.
- Det ville ikke være et problem for mig, hvis de ville ophæve, og jeg ville ikke have penge. Hvis de ville have en ny cheftræner til det nye projekt, ville jeg gå, men de ville have mig til at blive.
- Jeg flyttede mig familie herover og lagde al min energi i Rovers. Det er på daglig basis. Mine to børn og min kone er her. Jeg tænker på Rovers 24 timer i døgnet, siger Jon Dahl.
Blackburn ligger øjeblikkeligt nummer 18 i Championship med 33 point for 29 kampe.

Blackburn
Championship



































