Primera División -Historisk krise for Boca Juniors
Foto: Alejandro Pagni/AFP/Ritzau Scanpix
2025-07-28 06:45:13
Foto: Alejandro Pagni/AFP/Ritzau Scanpix

Historisk krise for Boca Juniors

Boca Juniors har nu spillet hele 11 kampe uden at vinde. Det er første gang i klubbens historie, skriver mediet Olé.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primera - 3. runde

FT

HUR

1 - 0

BOC

66'
10
Matko Miljevic
Mål

Så skete det igen for Boca Juniors.

Den argentinske storklub er havnet i et sort hul, som man slet ikke kan komme op ad.

Natten til mandag dansk tid tabte Boca Juniors med 0-1 til Huracan, og dermed er man endt i en historisk krise. Klubben har nu ikke vundet en kamp i 11 forsøg.

Det er aldrig sket før for Buenos Aires-klubben, skriver mediet Olé.

Boca Juniors vandt senest en kamp i ordinær spilletid tilbage i april, da man slog Estudiantes. Siden har man tabt fem kampe og spillet seks opgør uafgjorte.

- Vi er meget vrede over holdets nuværende situation, men vi ved, at vi må vende dette.

- Vi har fantastiske spillere. Der er meget sorg i truppen. Vi må arbejde hårdere end nogensinde for at blive ved med at forbedre os, udtaler keeper Augustin Marchesin ifølge TNT Sports.

Boca-mandskabet har ellers hentet stjernen Leandro Paredes tilbage, men han har fortsat ikke været med til at vinde en kamp med sin nye klub.

Boca Juniors ligger nu næstsidst i Torneo Betano i Argentina.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Primera - 3. runde

FT

HUR

1 - 0

BOC

66'
10
Matko Miljevic
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce