2022-08-09 06:36:31

Ny klub til Sergio Romero: Vender hjem til Argentina

Sergio Romero er færdig i europæisk fodbold, da den tidligere Manchester United-keeper skifter til Boca Juniors i Argentina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den seneste sæson har Sergio Romero været på plads mellem stængerne i Venezia-buret, men han tager ikke med dem ned i Serie B.

I stedet har Romeropakket kufferten og rejst hjem til Argentina, da han har skrevet under på en kontrakt med storholdet Boca Juniors.

- Som alle nok har hørt, trænede jeg i den sidste uge hos Racing, og de spurgte mig om muligheden for Boca. Jeg tænkte meget godt over det, og jeg er glad for denne mulighed, jeg synes, det er et skridt fremad i min karriere, udtaler Romero til klubbens hjemmeside.

Den argentinske keeper har siden 2007 været at finde i europæisk fodbold, hvor han har repræsenteret klubber som AZ Alkmaar, Sampdoria, Monaco og Manchester United.

35-årige Sergio Romero har fået en aftale med Boca Juniors, som løber frem til den 31. december 2024.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0