2024-05-20 23:26:00

Bochum vrager førstekeeper til skæbnekampe efter uenighed

Bochum har bænket Manuel Riemann forud for de to uhyre vigtige kampe mod Fortuna Düsseldorf i det såkaldte Relegationsspiel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Tyskland Bundesliga Oprykning/Nedrykning - Final. runde

FT

BOC

0 - 3

FDU

Nedrykningskampene imellem Bochum og Fortuna Düsseldorf bliver uden Bochums førstevalg på målmandsposten.

Det meddeler klubben mandag aften.

Manuel Riemann, som har stået 33 af klubbens 34 ligakampe, kommer dermed ikke til at være med i truppen til de to afgørende kampe, der kan sende klubben ud af Bundesligaen.

I en kortfattet notits fra klubben lyder det, at der har været en uenighed, der ikke har kunnet løses, og derfor er Riemann ikke med til opgørene.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bochum -Bochum vrager førstekeeper til skæbnekampe efter uenighed
Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er hverken tale om en suspendering, karantæne eller straf til spilleren.

35-årige Manuel Riemann har spillet i Bochum siden sommeren 2015.

Han har været fast mand siden halvvejs i sin første sæson og opnået 290 førsteholdskampe for klubben.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Tyskland Bundesliga Oprykning/Nedrykning - Final. runde

FT

BOC

0 - 3

FDU

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce