Selvindsigten og ærligheden fejler absolut intet hos Mats Hummels.
Den 33-årige stopper har et år tilbage af sin kontrakt i Dortmund, og han forklarer, at han sagtens kan forstå, hvis klubben ikke ønsker at forlænge samarbejdet.
Hummels har sågar sagt til klubbens sportsdirektør Sebastian Kehl, at han ikke selv havde forlænget kontrakten, hvis han sad i Dortmunds sted.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har sagt til Sebastian Kehl, at hvis jeg sad i Dortmunds stol, ville jeg ikke forlænge med mig, som det ser ud lige nu, siger han til Ruhr Nachrichten og fortsætter.
- Begge parter tager situationen stille og roligt. På et tidspunkt beslutter vi, hvad der skal ske, siger Hummels.
Den garvede forsvarsspiller står noteret for intet mindre en 427 kampe i Dortmund.