Det blev en kort fornøjelse for Marco Rose på Signal Iduna Park, da han blev fyret som cheftræner i Dortmund efter blot en enkelt sæson.
Det var en beslutning, som chokerede BVB's Julian Brandt, da den tyske midtbanespiller på ingen måde havde forudset, at det ville ende med en fyring af Rose.
- Jeg var fuldstændig chokeret i ti minutter, fordi jeg ikke vidste noget om det eller forventede det overhovedet. I sidste ende er det bare sådan, som fodboldverden er, og det er ikke mit job at vurdere det. Men jeg var overrasket.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg havde en fornemmelse af, at det var et langsigtet projekt, og at han ville få tid til at bygge noget op, lyder det fra Julian Brandt ifølge Bulinews.
45-årige Marco Rose nåede at stå i spidsen for Dortmund i 45 kampe, hvor det blev til 27 sejre, fire uafgjorte og 15 nederlag.
Han førte Dortmund frem til en andenpladsen i Bundesligaen, men det blev hverken til succes i DFB Pokal, Champions League eller Europa League.