

Dortmund gæstede onsdag aften FC København i Champions League, da de to mandskaber afsluttede gruppespillet med et 1-1-resultat.
I pausen valgte tyskerne at skifte anfører Mats Hummels og målmand Gregor Kobel, men det havde ifølge træner Edin Terzic intet at gøre med præstationen.
Det var aftalt på forhånd, at Hummels ikke skulle spille fuldtid.
- De havde små problemer, så vi ville ikke tage chancer i forhold til de kommende kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi havde allerede planlagt, at Hummels kun skulle spille 60 minutter, men i pausen klagede han lidt over smerter, derfor blev han skiftet ud, udtalte Terzic på det efterfølgende pressemøde.
Dortmund mangler fortsat tre opgør, før klubben går på vinterpause forud for den kommende VM-slutrunde.
Lørdag får det tyske storhold besøg af Bochum i Bundesligaen.