2022-06-26 19:21:02

Farke roser Fraulo: Han er selvsikker

Danske Oscar Fraulo modtog rosende ord fra Borussia Mönchengladbach-cheftræner Daniel Farke efter holdets første træning søndag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søndag morgen var 2000 Borussia Mönchengladbach-tilhængere på plads, da holdet gik ud til den første træning i forberedelserne til næste sæson. Nyansatte Daniel Farke styrede træningen, som danske Oscar Fraulo deltog i.

Efter træningen roste den tyske træner den 18-årige midtbanespiller, som Bundesliga-klubben forleden hentede fra FC Midtjylland.

Til klubbens hjemmeside sagde Farke.  

- Han er meget pågående og selvsikker. Det er præcis, hvad du har brug for for at etablere dig i Bundesligaens svære verden. Han gjorde et stærkt indtryk under den første træning, men det er også vigtigt, at vi ikke bevæger os for hurtigt. 

- Oscar er stadig kun 18 år og har kun rigtig spillet på ungdomsplan før. Vi vil give ham al den tid, han har brug for for at udvikle sig, og han skal vide, at han har masser af potentiale. Han er en spiller, vi håber vil få en indflydelse i fremtiden.

Mönchengladbach indleder sæsonen mod Hoffenheim i starten af august.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0