2024-10-21 13:38:17

Ekstremt vejr og svært sprog: Bernat brillerer i Bulgarien

Hans Christian Bernat sætter ord på livet i Bulgarien, der blandt andet har budt på ekstremt vejr og store oplevelser på fodboldbanen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Division A - 13. runde

FT

BOT

1 - 0

CMV

Det er ikke ofte, at danske spillere skifter til klubber i Bulgarien, men i sommer tog Hans Christian Bernat turen til det østeuropæiske land.

Efter kontraktudløb i OB sagde den danske keeper således farvel til Fyn og rejste til den bulgarske klub Botev Plovdiv.

Siden er det blevet til 13 optrædener, og Bernat har i alt holdt buret rent syv gange.

I øjeblikket ligger Botev Plovdiv på en overraskende tredjeplads, og til Bold fortæller den danske keeper, at det er den bedste start nogensinde for klubben.

- Jeg er glad for det. Jeg tænker, at det har været, som det er, når man kommer til en ny klub i et nyt land. Der var noget lægetjek, der skulle overstås, og man skulle introduceres.

- Alle lande er selvfølgelige forskellige, og her er en anden kultur end i Danmark og andre lande, og udover en anden kultur var der også nogle vejrforhold, der nærmest var ekstreme for mig at komme ned at træne i, siger Bernat og forklarer:

Artiklen fortsætter efter billedet

Botev Plovdiv -Ekstremt vejr og svært sprog: Bernat brillerer i Bulgarien
Foto: Imago/Ritzau Scanpix

- Det var næsten 40 grader, da jeg kom til klubben i sommer, og det skulle jeg lige vænne mig til. Det har taget lidt tid, før jeg kunne træne på mit højeste niveau, men jeg er blevet taget rigtig godt imod, og jeg har fået chancen fra start.

- Stille og roligt har jeg grebet chancen, og vi har lige fået at vide, at det er den bedste start i klubbens historie nogensinde, lyder det fra målmanden.

Havde danske tilbud
Bernat havde svært ved at blive førstekeeper i OB, og derfor er målmanden meget glad for det valg, som han tog i sommer, selv om der også var andre bejlere på banen.

- Det er klart, at det er noget af det, som jeg jagtede. Der var ikke den store chance for at få chancen i OB, da klubben havde investeret i Viljar Myhra, der gjorde det rigtig godt.

- Så var der nogle tilbud rundt omkring i Danmark, hvor jeg 100 procent kunne have fået noget spilletid i 1. Division, og så var der også nogle muligheder for at tage chancen op i nogle Superliga-klubber.

- I de sidste mange år har jeg drømt om at teste mig selv af i udlandet, og for mig har det været en kæmpe test at tage til Bulgarien.

- Det er et land, som jeg ikke kendte, og jeg kan ikke læse et vejskilt. Jeg kan ikke rigtig så meget andet end at spille fodbold og være her med min kæreste, der støtter op om projektet, lyder det fra Bernat.

Hvilke klubber fik du tilbud fra?

- Der var tre-fire Superliga-klubber, som havde snuden fremme, men jeg afviste dem ret tidligt, fordi jeg hele tiden jagtede et udenlandsophold.

- Så der var ikke rigtig noget snak. Det var den sidste løsning for mig at blive hjemme i Danmark, så jeg tog ikke tilbuddene yderligere op, fortæller Bernat.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En fantastisk by
Selv om Bernat ikke kan læse vejskilte i Bulgarien, trives målmanden i Plovdiv, der er den næststørste by i landet.

- Først og fremmest så er Plovdiv en fantastisk by, og jeg har intet at sætte en finger på. Når man kommer som dansker, er der billigt at leve og bo.

- Jeg tror, at der er mere end 300.000 indbyggere, så det er en kæmpe by med et fantastisk centrum og dejligt vejr.

- Min kæreste, Lærke, studerer på CBS i København, men bor her, så der er også nogle ting, der skal gå op i en højere enhed, og det knokler hun for. Jeg træner hver dag, men ellers nyder vi tiden sammen og tager det som et eventyr, fortæller Bernat.

23-årige Bernat spillede 55 kampe for OB, inden han forlod den fynske klub i sommer.

Målmanden underskrev en toårig kontrakt, men der kan blive lagt et ekstra år på aftalen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Division A - 13. runde

FT

BOT

1 - 0

CMV

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce