Efter 20 år som klubtræner skulle Carlo Ancelotti i maj prøve noget andet.
Nu gør italieneren sig som landstræner for Brasilien, der efter en noget lunken kvalifikation alligevel har sikret sig billetten til sommerens VM-slutrunde.
I klubregi stod 66-årige Ancelotti senest i spidsen for Real Madrid, men der er kommet andre boller på suppen, og han savner bestemt ikke at være klubtræner.
- Overhovedet ikke! Det gør jeg på ingen måde. Det er interessant. Jeg skal observere mere nu, fortæller Ancelotti til La Gazzetta dello Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg følger den brasilianske liga tæt og også de europæiske ligaer, fordi vi har en del spillere på tværs af verden.
- De seneste par måneder har vi fulgt omkring 60 spillere. Det er et anderledes job, og jeg kan godt lide det.
VM-kvalifikationen er et overstået kapitel for Brasilien, som i denne landsholdstermin skal spille træningskampe mod først Senegal og efterfølgende Tunesien.


Brasilien
VM kval. CONMEBOL



































